Kaninens fordøjelse foregår i to hovedtrin. I mund, mavesæk og tyndtarm findeles foderet, og stivelse, protein og fedt nedbrydes og optages. I blindtarm og tyktarm sorteres og fermenteres den tilbageholdte fraktion af foderet. Resultatet er både hårde pøller og næringsrige cecotrofer, som kaninen normalt æder direkte.
Mundhulen – optagelse og findeling
Når kaninen spiser, bruger den sine læber og de lange, skarpe fortænder til at gribe fat i og afbide strå, blade og andre plantedele. Fortænderne er specialiserede til at klippe foderet i passende stykker, som sendes bagud til kindtænderne. Både fortænder og kindtænder vokser kontinuerligt gennem hele kaninens liv, og den daglige findeling af fiberrigt foder er med til at sikre et naturligt slid på tænderne.
Kindtænderne findeler foderet til mindre partikler gennem en karakteristisk sideværts tyggebevægelse, mens spyttet fugter og smører foderet, så det lettere kan synkes. Mundens vigtigste funktion er således at findele foderet grundigt og samle det til en ensartet masse, der kan synkes.
Svælg og spiserør – fra mund til mave
Når foderet er tygget og klar, glider det fra mundhulen ned gennem svælget og videre ind i spiserøret. Her sørger rytmiske muskelbevægelser, kaldet peristaltik, for, at foderet transporteres sikkert til mavesækken. Overgangen mellem spiserør og mavesæk er hos kaninen udstyret med en kraftig lukkemekanisme, der forhindrer tilbagestrømning.
Det er denne lukkemekanisme, der er baggrunden for, at kaniner ikke kan kaste op, og den understreger, hvor afhængige de er af en stabil og uhindret passage gennem resten af mave-tarmkanalen.
Mavesækken – surt blandekammer
Når foderet har passeret gennem svælg og spiserør, kommer det til mavesækken, som er det første større opbevaringsrum i fordøjelseskanalen. Hos kaninen er mavesækken mindre kraftigt muskulær end hos mange andre dyr. Dens vigtigste opgave er derfor at blande foderet med mavesaft og skabe et surt miljø – ikke at ælte foderet kraftigt.
Hos raske kaniner er mavesækken sjældent helt tom. Cecotrofer, der er blevet ædt, kan blandt andet ligge i den øverste del af mavesækken i en periode. Her blandes indholdet med mavesyre, så der dannes et surt miljø. Syren bidrager til den første kemiske nedbrydning og hjælper med at begrænse uønsket bakterievækst, før foderet føres videre til tyndtarmen.
Tyndtarmen – optagelse af energi og byggesten
Fra mavesækken føres det halvflydende foder videre til tyndtarmen. Hos en voksen kanin er tyndtarmen typisk omkring 2–3 meter lang og består af duodenum, jejunum og ileum. I duodenum tilføres fordøjelsessaft fra bugspytkirtlen og galde fra leveren, som neutraliserer mavesyren og hjælper med at nedbryde kulhydrater, protein og fedt.
Det er især i tyndtarmen, at:
- Stivelse og simple sukkerarter spaltes til glukose og andre monosakkarider, som optages gennem tarmvæggen.
- Protein spaltes til mindre peptider og aminosyrer, som optages i tarmen.
- Fedt emulgeres af galde og nedbrydes af lipaser, så fedtsyrer og andre fedtbestanddele kan optages.
Tyndtarmen er dermed hovedstedet for optagelse af energi og byggesten fra foderet – både fra det almindelige foder og fra de cecotrofer, som kaninen har ædt og fordøjer som et særligt næringsrigt “ekstra måltid”. Hos kaniner er fordøjelsen af stivelse og aminosyrer i tyndtarmen meget effektiv; størstedelen er absorberet, inden indholdet når den distale ileum. Hvis større mængder ufordøjet stivelse når frem til stortarmen, kan det forstyrre den normale fermentering og øge risikoen for fordøjelsesproblemer, herunder diarré.
For mange dyrearter er tyndtarmen “stjernespilleren”, men hos kaniner er den kun første del af historien. En betydelig del af fibrene får først deres ernæringsmæssige værdi længere bagud via fermentering i blindtarmen. De fiberfraktioner, som ikke kan nedbrydes enzymatisk i tyndtarmen, føres videre til overgangen til blindtarm og tyktarm, hvor de sorteres og bliver grundlaget for den mikrobielle fermentering.
Overgangen til blindtarm og tyktarm – kaninens sorteringsanlæg
Når de letfordøjelige næringsstoffer er optaget i tyndtarmen, føres det resterende indhold videre til den første del af tyktarmen. Her begynder en særlig sortering, som er central for kaninens fordøjelse.
De finere partikler, væske og mikroorganismer tilbageholdes langs tarmvæggen, mens de større, hovedsageligt ufordøjelige fiberpartikler samler sig centralt i tarmen.
De større, hovedsageligt ufordøjelige fiberpartikler føres hurtigt videre gennem tyktarmen og udskilles som en vigtig del af de tørre, hårde pøller. Den finere fraktion føres derimod tilbage mod blindtarmen, hvor den kan fermenteres af mikroorganismerne.
Blindtarmen – kaninens fermenteringskammer
Den fine fraktion af partikler, væske og mikroorganismer føres tilbage til blindtarmen, også kaldet caecum. Blindtarmen er et stort, iltfattigt fermenteringskammer, hvor mikroorganismer nedbryder de dele af plantefoderet, som kaninen ikke selv kan fordøje med egne enzymer.
Sammensætningen og aktiviteten af disse mikroorganismer afhænger blandt andet af, hvad kaninen spiser. Ændringer i foderets fiber- og stivelsesprofil kan ændre blindtarmsmiljøet hurtigt, særligt hos unge kaniner. Derfor kan større eller pludselige foderskift forstyrre balancen i mikrobiotaen.
Ved fermenteringen dannes blandt andet flygtige fedtsyrer, ofte forkortet VFA. De optages gennem tarmvæggen og bidrager til kaninens energiforsyning. Mikroorganismerne vokser og danner samtidig mikrobiel biomasse – herunder protein og vitaminer – som først bliver tilgængelige for kaninen, når blindtarmsindholdet senere pakkes i cecotrofer og ædes.
Blindtarmen er derfor ikke bare et sted, hvor foderet ligger og gærer. Den er et levende og reguleret miljø, hvor samspillet mellem foderets fermenterbare bestanddele, mikroorganismerne og tarmens bevægelser er afgørende for en velfungerende fordøjelse.
Tyktarmen og fusus coli – styringen af to slags pøller
Tyktarmen er ikke blot det sidste led før udskillelse. Den styrer også, om indholdet ender som tørre, hårde pøller eller som bløde cecotrofer, der normalt ædes direkte af kaninen.
Et særligt område i tyktarmen, fusus coli, fungerer som en slags regulator for tarmens bevægelser. Det koordinerer, hvornår indholdet skal bevæge sig gennem tyktarmen som almindelig fæces, og hvornår indhold fra blindtarmen skal føres hurtigt videre som cecotrofer.
Når der dannes hårde pøller, trækkes der vand ud af tarmindholdet, mens de større, ufordøjelige fiberpartikler passerer frem mod endetarmen. Ved dannelsen af cecotrofer transporteres blindtarmsindholdet derimod hurtigere gennem tyktarmen og omsluttes af et beskyttende lag slim. Cecotroferne består dermed af en koncentreret blanding af fermenteret materiale, mikroorganismer og deres næringsstoffer.
Den hurtigere passage er vigtig: Cecotroferne bevarer mere vand og undgår i højere grad den vandoptagelse, som giver de almindelige, tørre pøller deres faste form.
Endetarm og anus – når cecotroferne bliver et ekstra måltid
I den sidste del af tarmen bliver to forskellige typer pøller klar til at komme ud: de tørre, hårde pøller og de bløde cecotrofer.
De hårde pøller udskilles som almindelig afføring. Cecotroferne udskilles som bløde, slimomsluttede klaser og ædes normalt direkte fra anus, før de når underlaget. Det kaldes cecotrofi og er en helt naturlig del af kaninens fordøjelse.
Cecotroferne synkes hele uden at blive tygget. Slimlaget beskytter indholdet mod den sure mavesaft, så det næringsrige materiale i højere grad bevares, indtil det når tyndtarmen. Her kan kaninen optage næringsstoffer fra blandt andet det mikrobielle protein, vitaminer og andre forbindelser, der er dannet ved fermenteringen i blindtarmen.
Et system, der arbejder som en helhed
Kaninens fordøjelse fungerer kun, når alle dele af mave-tarmkanalen arbejder sammen. Munden findeler foderet, mavesækken og tyndtarmen tager sig af den første fordøjelse, og blindtarm samt tyktarm sørger for fermentering, sortering og dannelse af cecotrofer.
Det særlige ved kaninen er derfor ikke kun den store blindtarm. Hele systemet er afhængigt af en stabil passage, en velfungerende mikrobiota og en passende balance mellem grove strukturpartikler og fermenterbare bestanddele. Når den balance er på plads, kan kaninen både føre de ufordøjelige fibre hurtigt videre og udnytte næringsstoffer fra den del af foderet, der fermenteres i blindtarmen.
Ofte stillede spørgsmål om kaninens fordøjelse
Hvorfor spiser kaniner cecotrofer?
Cecotrofer indeholder næringsstoffer, der er dannet af mikroorganismerne i blindtarmen, herunder mikrobielt protein og vitaminer. Når kaninen æder dem, kan disse næringsstoffer fordøjes og optages i tyndtarmen.
Hvad er forskellen på hårde pøller og cecotrofer?
Hårde pøller er kaninens almindelige afføring og indeholder især større, mere ufordøjelige fiberpartikler. Cecotrofer er bløde, slimomsluttede klaser af blindtarmsindhold, som normalt ædes direkte af kaninen.
Kan en kanin kaste op?
Nej, kaniner kan i praksis ikke kaste op. Den kraftige lukkemekanisme mellem spiserør og mavesæk gør tilbagestrømning meget vanskelig.
Hvorfor er blindtarmen så vigtig hos kaniner?
Blindtarmen er stedet, hvor mikroorganismer fermenterer den tilbageholdte, fermenterbare fraktion af foderet. Her dannes blandt andet flygtige fedtsyrer, mikrobiel biomasse og vitaminer, som kaninen senere kan udnytte via cecotrofer.
Hvorfor bør man skifte kaninfoder gradvist?
Foderets sammensætning påvirker mikroorganismerne i blindtarmen. Ved større eller pludselige ændringer kan balancen i mikrobiotaen forstyrres, og derfor bør et skift til nyt foder ske gradvist.
Kort fortalt
- Mundhulen: Foderet gribes, afbides, tygges og blandes med spyt, før det synkes.
- Svælg og spiserør: Foderet transporteres til mavesækken ved bølge-lignende muskelbevægelser, kaldet peristaltik.
- Mavesækken: Foderet blandes med mavesaft i et surt miljø, før det passerer videre.
- Tyndtarmen: Stivelse, sukker, protein og fedt nedbrydes, og næringsstofferne optages.
- Overgangen til blindtarm og tyktarm: Store fiberpartikler føres videre, mens fine partikler, væske og mikroorganismer tilbageholdes og ledes mod blindtarmen.
- Blindtarmen: Mikroorganismer fermenterer den tilbageholdte fraktion og danner blandt andet flygtige fedtsyrer, mikrobielt protein og vitaminer.
- Tyktarmen: Regulerer passage, vandoptagelse og dannelsen af både hårde pøller og cecotrofer.
- Endetarm og anus: Hårde pøller udskilles, mens cecotrofer normalt ædes direkte og fordøjes igen.
