Tag: Hø

Udgivet i af — Skriv en kommentar

FEDIAFs anbefalinger for kaninfoder

Som nævnt i et tidligere indlæg har FEDIAF (Den Europæiske Foderbrancheforening for Kæledyr) udgivet retningslinjer for, hvad der bør være i foderet til kaniner, for at de får dækket deres ernæringsmæssige behov. FEDIAFs anbefalinger gælder for indholdet af næringsstoffer i den totale foderration og man skal således se på alt hvad kaninen indtager i løbet af dagen for at kunne vurdere, om den får, hvad den har brug for.
Nogle af FEDIAFs anbefalinger ses her. Resten kan findes på FEDIAFs hjemmeside (https://europeanpetfood.org/)

Anbefaling til udvoksede kaniner
Protein120-170 gram per kg
Træstof140-250 kram per kg
NDF300-400 gram per kg

Protein
Protein er vigtigt for mange af kroppens funktioner. Det bidrager blandt andet til et stærkt immunsystem, produktionen af hormoner og enzymer, samt sund hud, pels og ikke mindst muskler.

Ifølge FEDIAF har udvoksede kaniner brug for 120-170 g protein per kg foder. For en kanin på 3 kg, der spiser ca. 300 g foder dagligt, svarer det til et behov på 36-51 g protein om dagen.

Proteinindholdet i hø og tilskudsfoder
Hø er den vigtigste del af kaninens kost og bør udgøre 80 % af det daglige foder. Dansk hø har typisk et proteinindhold på 7-11 % (7-11 g protein pr. 100 g hø), afhængigt af type og kvalitet. Hvis en kanin spiser 240 g hø dagligt (80 % af 300 g foder), får den ca. 26 g protein, hvis høets proteinindhold ligger i den høje ende..

Det betyder, at der stadig mangler 10 g protein, for at kaninens daglige behov bliver dækket. Her kommer tilskudsfoder ind i billedet.

Valg af det rigtige tilskudsfoder
For at opfylde kaninens proteinbehov skal tilskudsfoderet tilføre de manglende 10 g protein. Det anbefales, at kaniner får mellem 10-30 g tilskudsfoder pr. kg kropsvægt dagligt. For en kanin på 3 kg svarer det typisk til 60 g tilskudsfoder dagligt.

For at 60 g tilskudsfoder kan dække de manglende 10 g protein, skal det have et proteinindhold på ca. 17 %. Derfor anbefales det at vælge et tilskudsfoder med et proteinindhold på 16-20 %, især hvis man ikke har fået analyseret sit hø og kender det præcise proteinindhold, eller hvis man ved at man bruger et hø med lavt proteinindhold.

For at sikre, at kaninen får nok protein, bør du fokusere på at:

  • Give hø af god kvalitet som den primære del af kosten.
  • Vælge et tilskudsfoder med et proteinindhold på 16-20 %, hvis høets kvalitet er usikkert eller har et kendt proteinindhold på under 11%.

Fibre
Fiberindholdet i foderet kan måles på flere forskellige måder. Den måde der oftest anvendes på label er “træstof” og evt. “NDF”. Helt kort kan det siges. at kaninen bliver rigeligt dækket ind mht. fibre, når dens foderplan består af 80% hø. Det kan dog stadig være en god ide at vælge et tilskudsfoder med et højt indhold af træstof og NDF, da det sikrer den bedste fordøjelse af foderet, hvis kaninen ikke synes, at den skal spise tilskudsfoder og hø på samme tidspunkt. 

Fedt
Indholdet af fedtstof i hø ligger typisk omkring 2% (20 g/kg), mens FEDIAFs anbefaling er 25-50 g/kg i den totale foderration. Da de forskellige fedtsyrer og specielt de essentielle omega fedtsyrer er med til at sikre en sund hud og pels hos kaninen er det bedst at supplere høet med et tilskudsfoder med et fedtindhold i den høje ende -omkring 5% for at sikre at den totale foderplan bliver afbalanceret og tilgodeser kaninens behov. Hvis kaninens pels bliver tør og glansløs eller hvis huden bliver tør og skællet, kan det være tegn på at kaninen mangler vigtige fedtsyrer i sit foder. 

En høj fedtprocent i foderet er ikke nødvendigvis det samme, som at foderet indeholder mange kalorier og at kaninen bliver tyk af at spise det. Her skal man i stedet se på kalorieindholdet og tilpasse det til kaninens behov. Et højt kalorieindhold kan også komme fra unødvendig stivelse fra fx hel korn som hvede og havre. 

Udgivet i af

Fokus på fibre

Fibre spiller en afgørende rolle i marsvinets fordøjelsessystem, især i stortarmen (tyktarm + blindtarm). Når marsvinet spiser fiberrige fødevarer, såsom hø og grøntsager, passerer fibrene gennem maven og tyndtarmen uden at blive fuldstændig nedbrudt. Det er hovedsageligt i stortarmen, at den vigtige fordøjelse af fibre finder sted, ved hjælp af en proces kaldet fermentering.

Marsvinets stortarm er hjemsted for en kompleks population af mikroorganismer, herunder bakterier og protozoer, som er essentielle for nedbrydningen af fibre. Disse mikroorganismer fermenterer fibrene, hvilket betyder, at de bryder dem ned til mindre molekyler, som marsvinet kan optage og bruge som næring. Denne fermentering producerer også kortkædede fedtsyrer (SCFA), som er en vigtig energikilde for marsvinet.

Mikroorganismerne i stortarmen bidrager også til syntesen af visse vitaminer, såsom B-vitaminer, der er afgørende for marsvinets sundhed.

En sund tarmflora er afgørende for marsvinets generelle velvære, og en fodring rig på fibre er nødvendig for at opretholde denne balance. Uden tilstrækkelige fibre kan marsvin udvikle fordøjelsesproblemer. Derfor er det vigtigt at sikre, at marsvin altid har adgang hø af god kvalitet.

Sammensætningen af mikroorganismer i marsvinets tarm er stærkt afhængig af, hvad marsvinet spiser. Marsvin er naturligt tilpasset en kost rig på fibre, primært fra hø og grønt. Disse fodermidler fremmer væksten af gavnlige bakterier, der er specialiserede i at nedbryde fibre gennem fermentering i stortarmen. Disse bakterier producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA), som er en vigtig energikilde for marsvinet.

Når foderets sammensætning ændres pludseligt, kan det forstyrre balancen i tarmens mikrobiom. Et hurtigt skift til fodermidler med et højt stivelsesindhold, som korn eller frugt, kan være særligt skadeligt. Stivelse nedbrydes hurtigt til sukkerarter, hvilket skaber et miljø, der favoriserer væksten af skadelige bakterier og gærsvampe på bekostning af de gavnlige fibre-nedbrydende bakterier. Dette kan føre til en skadelig ubalance i tarmfloraen som bl.a. kan medføre oppustethed og diarre.

De skadelige bakterier kan producere toksiner, som yderligere skader tarmvæggen og påvirker marsvinets generelle sundhed negativt.

For at undgå disse problemer bør ændringer i marsvinets foder ske gradvist. Dette giver de gavnlige mikroorganismer tid til at tilpasse sig den nye føde og opretholde en sund balance i tarmfloraen. En stabil, fiberrig kost er essentiel for at holde marsvinets fordøjelsessystem sundt og fungerende optimalt.

Fiberindholdet i foder til marsvin kan angives på flere måder, herunder som råfibre/træstof, totalfibre, NDF (Neutral Detergent Fiber) og fordøjelige fibre.

Råfibre, også kaldet træstof, refererer til den del af fibrene, der er tilbage efter at have udsat foderet for syrer og baser i en laboratorieanalyse. Denne metode måler hovedsageligt cellulose og lignin, men udelader andre vigtige fibertyper som hemicellulose og pektin. Selvom råfibre ofte bruges på foderetiketter, giver det ikke et komplet billede af fiberindholdet.

Totalfibre omfatter både opløselige og uopløselige fibre. Opløselige fibre opløses i vand og kan fermenteres af tarmbakterier, hvilket producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA), mens uopløselige fibre ikke opløses og hjælper med at fremme tarmbevægelser. Totalfibre giver en mere omfattende beskrivelse af fiberindholdet i foderet.

NDF (Neutral Detergent Fiber) måler de strukturelle komponenter i plantemateriale, såsom cellulose, hemicellulose og lignin. NDF er en vigtig indikator for, hvor meget af foderet der er fordøjeligt, og hvor meget der bidrager til marsvinets tyggetid og tarmbevægelse. En høj NDF-værdi indikerer et højt indhold af ufordøjelige fibre, som er vigtigt for at sikre et sundt mave-tarmsystem hos marsvinet.

Fordøjelige fibre måler de fibre, der kan fermenteres af mikroorganismer i tarmen og dermed bidrager direkte til produktionen af SCFA. Dette mål er særligt vigtigt, fordi det giver en indikation af, hvor meget energi marsvinet kan få fra fibrene i foderet.

Den bedste metode til at angive fiberindholdet i foder til marsvin er at bruge en kombination af totalfibre og NDF. Dette giver et mere fuldstændigt billede af fiberindholdet, både i form af energibidrag og den strukturelle støtte, der er nødvendig for at opretholde en sund fordøjelse og tarmbevægelse hos marsvinet.